![]()
K.C.K byder velkommen til vor hjemmeside.
Så har vi afsluttet sæson 2009/10, og det blev en rigtig god sæson. Begge vore hold vandt guld, og ved Danmarksmesterskabet blev
Ena Bargholz individuel mester.
Ved Københavnsmesterskaberne fik vi 2 guldmedaljer og 2 bronzemedaljer. Se de endelige resultater under KM, DM og Turnering.
Så vi starter sæson 2010/11 fortrøstningsfuldt, selv om vi ikke er så mange spillere længere, men de, der er, klarer det jo flot. Vi håber på en god ny sæson.
Nu er sæson 2008/09 færdig, og vi kan konstatere, at holdmæssigt var det ikke nogen stor sæson for K.C.K. Ingen af vore 3 tilmeldte hold fik medaljer. Til gengæld gjorde flere af vore medlemmer sig gældende i individuelt KM og DM - se resultaterne under KM 2009 og DM 2008. Til næste sæson 2009/2010 vil vi kun tilmelde 2 turneringshold. Vi har nu 1 hold i 1. division og 1 hold i 2.division.
Du er velkommen til at komme i Nørrebrohallen torsdag aften for at se, om det er noget for dig at spille classic-kegler. Vi kan godt være flere medlemmer, end vi er nu.
K.C.K. er en klub, der blev oprettet i 2004, da Dansk Kegle Forbund overtog turneringen for classic-spillere i Danmark.
Mange af os spiller Bohle i andre klubber under K.K.U.
– Københavns Kegle Union eller i S.K.U. - Sjællands Kegle Union.
Vi startede med at træne og spille turneringskampe i Lyngby, da
det var det eneste sted i Danmark, hvor der var classicbaner i vor
første sæson. Men fra 1. september 2005
er der etableret 4 classicbaner i Nørrebrohallen,
og på disse baner træner K.C.K.
hver torsdag
aften, og vore hjemmekampe bliver spillet her.
Har du lyst til at se, hvad Classic-kegler er, så prøv at se ned til os i Nørrebrohallen torsdag aften, hvor K.C.K. har træningstid fra kl. 18,00.